Ofte er vi ikke der- hvor vi er.... jeg mener, sådan fysisk versus mentalt. F.eks kører vi af og til, eller ofte, på autopilot dvs. vi gør nogle ting uden at være bevidst om handlingen. Vi tænker på noget andet, spekulerer og er mentalt et andet sted. Handlinger som f.eks. at køre bil på arbejde- pludselig er du der, men ved ikke hvordan køreturen var- hvordan du kom derhen, stoppede du for rødt lys?
Filosofien på dette kursus er, at du er et hele, at kroppen og hovedet hører sammen og det der sker i sindet/hovedet/tanker har indflydelse på kroppen og vice versa.
Vi arbejder med at komme stede, være lige der hvor du er og blive inden for den fysiske og psykiske grænse, være til stede i kroppen og i nuet. Hensigten er ikke at præsterer eller konkurrere med sig selv eller andre men opøve opmærksomheden på de skiftede fornemmelser i krop og sind.
Øvelserne er tilrettelagt ud fra temaer, med fokus på egen oplevelse, behov og formåen. Vejrtrækning er et vigtigt clue i alle øvelserne. Vejrtrækning og muskulær spænding hænger uløseligt sammen. Holder du vejret eller trækker vejret overfladisk, øges spændingen i dine muskler – hvorimod når du trækker vejret dybere, slipper spændingen.
Herunder kan du se, hvad du kan forvente:
- Mindful meditation
- Kropsscanning
- Bevægelse

- Nærvær
- Integrere meditationer, mindful bevægelse og kognitive interventioner.
Alle kan deltage. Det er små hold med afgrænset og progredierende forløb, afhængig af deltagerne.
Kurset er et forløb med 6 mødegange a 2 timer. - Ring eller skriv, og forhør dig om næsten kursus
